Forretningsbetingelser

GENERELLE BETINGELSER

Disse forretningsbetingelser for Stairs ApS gør sig gældende pr. 1. august 2025. Produkter og tjenester udbydes af:
Stairs ApS
Gammel Køge Landevej 260, D. 2650 Hvidovre
CVR 34227802
Tlf. 40299677
E-mail: info@stairs.dk
Enhver ydelse fra Stairs ApS til Kunden sker i henhold til nedenstående forretningsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale herom mellem parterne.
Kundens eventuelle angivelse af særlige vilkår i ordrer, mails m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre Stairs ApS skriftligt har accepteret disse.
Stairs ApS forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at ændre disse forretningsbetingelser. Hvis en ændring er væsentlig, vil Stairs ApS bestræbe sig på at give mindst 15 dages varsel, inden nye vilkår træder i kraft. Hvad der udgør en væsentlig ændring, vil alene blive bestemt efter Stairs ApS’ skøn.
Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl samt eventuelle moms- og afgiftsændringer.

PRISER, BETALING OG LEVERING
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms, medmindre andet eksplicit er nævnt.
Du kan betale med VISA Dankort, MasterCard og ViaBill. ViaBill er en ekstern afdragsordning, og alle aftaler om delbetaling sker direkte mellem kunden og ViaBill.
Der er ingen risiko forbundet med kortbetaling, da transaktionen foregår via en sikker og krypteret forbindelse. Det betyder, at ingen kan aflæse informationer under transaktionen af din betaling.

BETALING & RESERVATION
Ved bestilling af plads på et kursus eller uddannelsesforløb skal der foretages en betaling på 50% af prisen for det valgte forløb for at bekræfte og gøre din reservation gældende. De resterende 50% skal indbetales senest 4 uger før kursets eller uddannelsens afholdelse.
Ved for sen betaling påregnes rente i henhold til rentelovens bestemmelser.

DIGITALE PRODUKTER
Produkterne bliver leveret digitalt, via e-mail eller afholdes som kurser, uddannelser eller arrangementer. Levering af digitale produkter sker som oftest i løbet af få minutter, men i helt særlige tilfælde kan der gå op til fem hverdage.
Digitale produkter kan downloades og bruges til privat brug. Kunden er selv ansvarlig for at have opdateret mailoplysninger.
Stairs ApS kan ikke holdes ansvarlig for mails, Kunden ikke har modtaget.

RETTIGHEDER
Alle rettigheder til kurser, workshops, events samt digitale produkter tilhører Stairs ApS og associerede brands.
Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt.
Kursusmaterialer og øvrige produkter må ikke kopieres, reproduceres, indscannes, affotograferes, overføres eller reduceres til noget elektronisk medie eller til maskinlæsbar form eller papir. Materialet må heller ikke afskrives på papir e.l. Alle forbehold gælder materialet i sin helhed og dele heraf. Brud på ovenstående må kun ske med dateret skriftlig tilladelse fra Stairs ApS.
Selv om materialet løbende bliver tjekket for fejl, tager Stairs ApS intet ansvar for eventuelle fejl i materialet. Dette gælder både for egentlige fejl, men også for udeladelse af information. Stairs ApS er ikke ansvarlig for handlinger udført på servere, klienter m.m. ud fra anvisninger i kursusmaterialet. Kurser afholdes på kundens softwarelicenser. Kursusmaterialer må, både helt og delvist, kun benyttes af personer, der har deltaget på pågældende kursus.

AFLYSNING, REKLAMATIONS- OG FORTRYDELSESRET
Digitale Produkter
For private kunder gælder der en 14-dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftalelovens § 18 ved køb af digitale online produkter. Dette gælder indtil starten af produktets download.
Erhvervskunder har ikke fortrydelsesret ved køb af digitale online produkter.

Kurser, uddannelser, workshops og events
Afbestilling skal foretages skriftligt via e-mail til info@stairs.dk eller den nedenstående adresse.
Ved enhver afbestilling fratrækkes et gebyr på mindst 15% af uddannelsesafgiften, som fratrækkes det refunderede beløb i forbindelse med afbestilling.
• Ved framelding mere end 4 uger før første kursusdag refunderes 85% af uddannelsesafgiften, idet der opkræves et gebyr på 15%.
• Ved framelding mindre end 4 uger før første kursusdag pålægges et samlet gebyr på 50%, og der refunderes kun 50% af den indbetalte uddannelsesafgift.
• Ved framelding mindre end 14 dage før første kursusdag gives der ingen refusion.

Tilfredshedsgaranti – “Pengene tilbage”
Som en del af vores markedsføring tilbyder Stairs ApS en tilfredshedsgaranti på vores kurser og undervisningsforløb. Garantien gælder udelukkende kursus- eller undervisningsdelen af et retreat/forløb, og denne del kan maksimalt udgøre 10% af den samlede pris for opholdet.
Garantien indebærer, at hvis du som deltager efter kursets afslutning ikke er tilfreds med udbyttet af undervisningen, kan du anmode om refundering af kursusafgiften.
Garantien dækker ikke:
• Flybilletter eller anden transport til og fra destinationen
• Opholdsudgifter (herunder hotel, værelser eller andre overnatningsformer)
• Forplejning (måltider, drikkevarer m.v.)
• Eventuelle udflugter, oplevelser eller ekstra aktiviteter uden for undervisningen
For at gøre brug af garantien skal du meddele dette skriftligt til Stairs ApS senest 5 dage efter kursets afslutning. Refusionen sker til samme betalingsmiddel, som er anvendt ved købet.

FYSISKE PRODUKTER
Bøger og andre fysiske produkter kan returneres og ombyttes uden beregning for gentagen levering, hvis de leveres i beskadiget eller ufuldstændig stand.
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb, og Kunden har derfor 24 måneders reklamationsret. Kunden kan kræve reparation, ombytning, pengene tilbage eller prisafslag, afhængigt af den konkrete situation. Reklamationen skal være berettiget, og manglen må ikke skyldes fejlagtig brug eller skadeforvoldende adfærd.
Kunden skal reklamere inden for en “rimelig tid” efter opdagelsen af manglen. Reklamationen er altid rettidig, hvis den sker inden for to måneder efter opdagelsen.
Henvendelser vedrørende returret, ombytning eller refusion bedes rettet til:
Stairs ApS, Gammel Køge Landevej 260, D. 1, 2650 Hvidovre
E-mail: info@stairs.dk

DATABEHANDLING
Stairs ApS registrerer Kundens personoplysninger med det formål at levere varen til Kunden.
Personoplysninger registreres hos stairs.dk og opbevares, så længe der er et formål med opbevaringen af oplysningerne.
Ved indsamling af personoplysninger via vores website sikres Kundens udtrykkelige samtykke. Kunden informeres præcist om, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Kunden kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage.
Direktøren for stairs.dk har adgang til de registrerede oplysninger om Kunden. Stairs ApS er den dataansvarlige.
Kundeoplysninger opbevares ikke krypteret, og transmission af kundeoplysninger sker ikke krypteret. Oplysninger, der afgives til stairs.dk, videregives ikke eller sælges på nogen måde til tredjepart, og ingen personfølsomme oplysninger registreres.
Som registreret hos stairs.dk har Kunden altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og ret til indsigt i de registrerede oplysninger. Disse rettigheder kan udøves i henhold til Databeskyttelsesloven ved at henvende sig til stairs.dk via e-mail på info@stairs.dk.

COOKIES
På stairs.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet for at gøre besøget så nemt som muligt. Kunden kan til enhver tid slette cookies fra sin computer, afhængigt af den anvendte browser.

LOGSTATISTIK
Stairs ApS anvender en logstatistik på stairs.dk til at opnå et statistisk billede af besøgendes antal, oprindelse, tidspunkt for besøg og andre relevante oplysninger. Logstatistikken bruges udelukkende til at optimere stairs.dk.

FORCE MAJEURE
I tilfælde af force majeure kan samtlige kurser, helt eller delvist og uden varsel, flyttes fra fysisk afholdelse til online afholdelse. Afholdelse vil primært ske inden for de oprindelige tidsrammer. Privatkunder har ingen ekstra fortrydelsesret ud over de 14 dage fra købstidspunktet ifølge forbrugeraftaleloven.
Force majeure defineres som krig, epidemier og pandemier, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder, men ikke begrænset til, jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, skypumpe samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af Stairs ApS ved salgstidspunktet for det pågældende kursus.

ANSVARSFRASKRIVELSE
Stairs ApS kan ikke gøres ansvarlig for mere end det, der følger af gældende relevant lovgivning i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser.

Hvad siger vores klienter